Tror du at 2011 bliver et godt rutschebane år i Danmark?
2010-04-21 - Published by: Sommerland Syd
Sommerlands Syd nye ejerpar, Søren Rask Larsen og Anne Marie Larsen fra Støvring i Nordjylland, er glade for den store opbakning og velvilje, de møder i deres nye omgivelser.
- Vi har fået en helt forrygende modtagelse. Det afspejler sig også i, at vi har fået et væld af ansøgninger op til vores sæsonstart den 8. maj, og ansøgningerne bliver ved med at komme i en lind strøm, fortæller Søren Rask Larsen.
Mange af de sæsonmedarbejdere, der nu søger job i Sommerland Syd, har tidligere været ansat, og det glæder det nye ejerpar, at der dermed sikres en form for kontinuitet. De to faste helårsmedarbejdere er også fortsat ansat i Sommerland Syd.
Søren Rask Larsen og Anne Marie Larsen har også været inviteret til et uformelt møde på borgmesterkontoret med Aabenraas borgmester, Tove Larsen (S), som vært og med deltagelse af kommunaldirektør Niels Johannesen, direktør for Erhvervenes Hus Uffe Elbæk samt turistchef Michael Hansen.
- Det var et virkelig positivt møde, der tegner godt for det fremtidige samarbejde med Aabenraa Kommune. Vi har også fået en del henvendelser om samarbejdsmuligheder fra det lokale erhvervsliv. I det hele taget er det vores indtryk, at alle er glade for, at Sommerland Syd åbner igen, og vi glæder os rigtig meget til at indlede sæsonen, siger Søren Rask Larsen.
Sammen med de medarbejdere, der allerede er ansat, er det nye ejerpar i fuld sving med forberedelserne til åbningen af parken den 8. maj. Sommergæsterne kan godt forberede sig på enkelte nye tiltag og justeringer – blandt andet i menukortet i sommerlandets bistro, men også parkens grønne områder får en kærlig gennemgang, inden portene slås op til sæsonen 2010.
Fakta om Sommerland Syd
Sommerland Syd er Sønderjyllands største forlystelsespark, beliggende i Tinglev i Aabenraa Kommune. Parken blev indviet i 1984 og rummer i dag 88 forlystelser. Antallet af besøgende er cirka 100.000 årligt.